Bag duggede ruder…

… er en fantastisk sang. Men hvad der er knap så fantastisk, er duggede bilruder. Og koldt vejr er ofte lig med en dugget forrude.

Vi kender alle udfordringen, når man kommer lidt for sent ud ad døren om morgenen, børnene er efter tids kamp blevet placeret i bilen, du tænder bilen, så du endelig kan komme af sted, inden du kommer for sent til mødet. Men hvad er nu det? Du kan ikke viske det grynede udsyn væk med dine vinduesviskere, for der er dug på indersiden af bilruden. Du sætter blæseren på højtryk, men det går bare ikke hurtigt nok.

Der er dog nogle tiltag, du kan gøre for at forebygge duggede ruder. Læs videre…

Rengør ruden


Du skal med jævne mellemrum sørge for at vaske dine ruder indvendigt. Hvis det ikke bliver gjort, sætter fugten sig med stor sandsynlighed i snavset og får længere levetid. Når ruden er vasket indvendigt, er et godt trick at opløse en smule opvaskemiddel i vand, gnub det på ruden med en klud og tør efter med en tør og ubrugt klud, så duggen har sværere ved at sætte sig fast.

 

Ryd op i bilen

Sørg for at rydde ordentligt op i bilen. Ofte roder det med blade, aviser, tøj og klude. Tøm bilen, så det ikke er det, der er med til at binde fugten. Jo mindre du har liggende i din bil til at samle fugt, jo mere minimerer du risikoen for, at dine ruder dugger indvendigt. Slut af med en støvsugning. Sørg for at bruge bagagerummet som opbevaring i stedet for inde i bilen. Smid, hvis muligt, våde mudrede støvler og våde jakker mv. om bagi.


Få luft ind i bilen udefra

Luft udefra på en kold november kan lyde… ubehageligt. Men det er dog vigtigt, at du sørger for, at der kommer ”frisk” luft ind i bilen, så det ikke er den samme luft, der cirkulerer inde i bilen. Du behøver ikke at sidde med nedrullede vinduer i længere tid, men bare kort tid, så du får den tørre kolde luft udefra ind i bilen, som bliver udskiftet med den fugtige luft inde i bilen.

 

Brug aircondition

Ikke alle biler har aircondition, men hvis din bil har, så er det bare med at bruge det. Aircondition trækker tør luft ind, og det er med til at mindske duggen på ruden.


Og for god ordens skyld. Kør aldrig, før duggen er aftaget, da det mindsker dit udsyn og derved kan være farligt.

 

Oplever du stadig, at dine bilruder dugger, kan det skyldes, at dit kabinefilter eller pollenfilter skal skiftes. Du kan enten selv skifte eller få dit nærmeste AutoPartner-værksted til at se på det, når de alligevel skal skifte til vinterdæk på din bil.

Find dit lokale autoværksted
DEL PÅ:

AutoPartner sender nyhedsbreve ca. 14 gange årligt med gode råd og tilbud.

Du kan selvfølgelig altid afmelde dig igen.

Tilmeld nyhedsbrev