Mange af os bruger bilen hver dag. Den sørger for, at vi kommer til og fra arbejde, vi bruger den til at køre børnene til sport, til familiekomsammen og meget mere.

Derfor er det også vigtigt at den vedligeholdes, så den er sikker og god at køre i.

Vedligeholder du din bil, kan du også spare penge i det lange løb og undgå alvorlige reparationer.

Her får du nogle tips til, hvad du selv kan gøre, for at vedligeholde din bil.

Olie

Det er ikke sikkert, at du tænker over det, men det kan være en god idé, at tjekke oliestanden imellem din bil er på værksted. Løber motoren tør for olie, kan det nemlig give alvorlige motorskader. Ofte tænker vi ikke over, at olien skal tjekkes, for det gør de jo på værkstedet, når bilen er til service. Men der er stor forskel på, hvor meget olie en bil bruger, og hvor meget man bruger bilen. Kører du f.eks. på kør-selv-ferie, er det en god idé at tjekke olien, inden du tager afsted, og samtidig have 1 liter olie med i bilen.

Tjek altid oliestanden inden du hælder på, og hæld ikke for meget på. For meget olie kan skade motoren. Samtidig er det vigtigt, at du bruger den rigtige olie.

Kølervæske

Hvis du mangler meget kølervæske på din bil, kan det resultere i, at motoren overophedes.

Kølervæske beskytter motoren og kølesystemet mod frost. Samtidig optager den også varme fra motoren og sørger for, at den ikke bliver for varm.

Du skal være opmærksom på, at du ikke må blande forskellige slags kølervæske. Hvis du er i tvivl, så hør din mekaniker.

Dæktryk

Kører du med for lavt dæktryk, vil det typisk øge brændstofforbruget. Det sker, fordi rullemodstanden bliver større, når dæktrykket er for lavt. Samtidig undgår du, at bilens dæk slides uens.

I dag viser nye dæk, hvis de taber luft, men hvis det kun er lidt der mangler, kan det ikke nødvendigvis registreres. Derfor er det en god idé at tjekke dæktrykket, når du alligevel tanker bilen. Du kan også få dæktrykket tjekket på en af vores værksteder.

Viskerblade

Vidste du, at slidte viskerblade kan ødelægge forruden?

Er dine viskerblade i stykker eller meget slidte, kan de ridse forruden, og det kan give dig et dårligere udsyn.  Hvor længe bilens viskerblade holder afhænger af vind og vejr. Er dine viskerblade frosset fast til ruden om vinteren, skal du huske at løsne dem fra ruden.

Find dit lokale autoværksted
DEL PÅ:

AutoPartner sender nyhedsbreve ca. 14 gange årligt med gode råd og tilbud.

Du kan selvfølgelig altid afmelde dig igen.