Verdens særeste trafiklove

Der er mange anderledes regler, når du bevæger dig rundt i Europa i bil. Og nogle er mere mærkelige end andre. Vi har fundet nogle af de særeste regler, der er i udlandet.

Der er en lang række love, som vi ikke kender til her i landet, og selvom der i nogle tilfælde er tale om småting - som at have en sikkerhedsvest i bilen - så er det altså ting, der kan koste en bøde, hvis man ender i en kontrol, eller endnu værre: et uheld.

Som udgangspunkt giver det mening at medbringe følgende i bilen: Advarselstrekant, brandslukker, forbindingskasse og sikkerhedsvest. I visse lande, som f.eks. Spanien, er det også obligatorisk at have et reservehjul og værktøj til bilen.

I SCHWEIZ skal du huske at tænke dig om, når du træder ud af din bil, for det er strengt forbudt at smække med bildøren e er kl. 22. Men du skal også huske at trække håndbremsen, når du har parkeret. Gør du ikke det, kan det også koste en bøde.

I RUSLAND er det lovpligtigt at gøre sin bil ren. Det gælder både indvendigt og udvendigt. Oprindeligt blev loven lavet for at sikre, at man kunne se nummerpladerne tydeligt i de kolde vintermåneder med masser af sjap.

Bruger du briller, skal du i SPANIEN have et ekstra sæt med i bilen, i tilfælde af at det første par går i stykker.

CYPERN skal du huske at have begge hænder på rattet, når du kører bil. På øen tager man reglen så alvorligt, at det faktisk også er ulovligt at drikke vand eller spise, mens man kører, for det betyder jo, at man er nødt til at slippe rattet med den ene hånd.

Sære ting kan også være tilladt. I TYSKLAND må du f.eks. køre nøgen i bil. Din bil tæller nemlig som privat område i Tyskland. Du skal til gengæld huske sko, når du kører, for har du ikke sko på, kan det nemt ske, at forsikringen ikke dækker, hvis du skulle køre galt.

Tager du din hund med til ITALIEN, skal du huske at have en sikkerhedssele med til den. Det er nemlig lovpligtigt med ekstra sikkerhedsseler til hunde i støvlelandet.

DEL PÅ:

AutoPartner sender nyhedsbreve ca. 14 gange årligt med gode råd og tilbud.

Du kan selvfølgelig altid afmelde dig igen.

Tilmeld nyhedsbrev