Ved du, hvad der giver klip i kørekortet?

Får du 3 klip i kørekortet indenfor 3 år, så får du en betinget frakendelse af dit kørekort. Det betyder, at du skal bestå en praktisk køreprøve og til en orienterende køreprøve, inden du får kortet igen.

Bruger du mobilen når du kører bil?

Det koster en bøde på 1.500 kr. og et klip i kortet, hvis du bruger en håndholdt mobil under kørslen. Det gælder også håndholdt GPS, iPad og Smarture. Reglerne strammes i 2019, men der er endnu ikke en endelig dato for, hvornår det træder i kraft. Det kræver nemlig, at politiet først skal have sat sine systemer op til de nye regler.

Har du haft kørekort i under 3 år?

Er du ny bilist, og har kun haft dit første kørekort i under 3 år, er der specielle regler. Er du ny bilist, må du nemlig kun få 2 klip i kørekortet, før du får et kørselsforbud. Det betyder, at du skal aflevere dit kørekort og først må køre igen, når du har taget 7 teoritimer og 8 køretimer hos en kørelærer samt bestået en teori- og køreprøve. Det er dig selv, der skal betale udgifterne.

Du får klip hvis du:

Overskrider fartgrænsen med mere end 30 %
Kører med for kort afstand til forankørende
Kører ulovligt i nødsporet
Ikke spænder børn under 15 år fast i bilen – er de over 15 år, er det deres eget ansvar
Ikke sørger for at passager på 8 - 15 år har styrthjelm på, hvis de sidder på en motorcykel
Kører over for rødt lys
Overtræder reglerne om vigepligt
Overtræder reglerne for overhaling og forbud mod overhaling
Overskrider spærrelinier ved overhaling
Øger hastigheden når du bliver overhalet
Overhaler ved fodgængerfelt
Kører mod færdselsretningen
Kører uforsvarlig slalomkørsel og forbikørsel i tæt trafik
Ændrer færdselsretning og placering til fare eller unødig ulempe for andre
Kører venstre om helleanlæg
Kører om kap eller væddeløbskørsel på vejene
Kører over jernbanespor, hvis der er givet signal til standsning
Brug af håndholdt teleudstyr og kommunikationsapparater som f.eks. håndholdt mobiltelefon, GPS, iPad og Smartwatch

DEL PÅ:

AutoPartner sender nyhedsbreve ca. 14 gange årligt med gode råd og tilbud.

Du kan selvfølgelig altid afmelde dig igen.

Tilmeld nyhedsbrev