Skal bilen til syn?

Disse fejl kan give dig problemer

Sidste år blev reglerne for bilsyn strammet. Det betød at risikoen for omsyn steg. De nye synsregler sørger for, at reglerne er ens på tværs af landegrænserne i EU. Det betød, at indsatsen mod selv mindre fejl blev skærpet. Fejl, der tidligere gav en betinget godkendelse af bilen.

Tidligere har du som bilejer, der skulle have bilen synet, fået en betinget godkendelse af bilen, f.eks. hvis der var sprunget en pære. Det krævede blot, at du fik sat en ny pære i. Fremover resulterer en defekt pærer i omsyn.

Se kravene for stenslag i forruden til syn her

13 fejl der giver omsyn

Hos Færdselsstyrelsen har man i den forbindelse samlet 13 eksempler på fejl, der e er lovændringerne sidste år nu resulterer i et omsyn.
1. En baglygte der ikke virker
2. En blinklygte der ikke virker
3. En stoplygte der ikke virker
4. En tågeforlygte der ikke virker
5. En nærlyslygte der er fejljusteret eller ikke virker
6. Manglende re ekser på køretøjet
7. For stort oliespild fra motoren
8. Et el-stik til anhængertrækket der ikke virker korrekt
9. Et defekt horn
10. En defekt forrudevasker
11. En defekt kobling på bilen
12. Utæt eller utilstrækkelig fastgørelse af udstødningsrøret
13. Dæk slidt ned til dækkets slidindikator

6 ting du selv kan tjekke inden syn

Med udgangspunkt i ovenstående liste over typiske fejl på bilen får du her en kort guide til, hvordan man forbereder sig bedst muligt på et vellykket bilsyn.

Tjek dine vinduesviskere, som skal bevæge sig ubesværet, mens der skal være rigelig sprinklervæske på bilen.

Undersøg mønstrene på dine dæk. Spordybden skal minimum være 1,6 millimeter, hvilket er kravet til personbiler. Dækkene må desuden ikke være møre eller have synlige skader. 

Undersøg lamperne i dit instrumentbræt. Dine advarselslamper skal lyse, når bilen tændes, men ikke når du kører. Tjek eventuelt bilens instruktionsbog, hvis du er i tvivl, om alt er i orden.

Tjek om alle bilens lygter virker, som de skal. Det er en fordel at gøre to personer.

Undersøg forruden for stenslag og revner. Alle skader på ruden skal være repareret inden synet.

Har man en dieselbil, så kan det i øvrigt anbefales at køre en lille omvej før syn, så motoren er godt varm. Det giver en mere retvisende miljøtest. Man skal dog ikke køre bilen for hårdt på vej til syn. Det kan give et forkert resultat. 

Sidst men ikke mindst skader det ikke at have ryddet op i sin bil før syn. Det er ikke dumpe-grundlag, hvis en bil er snavset
eller rodet, men det er en god ide, at synspersonalet kan komme uhindret rundt i bilen.

Skal bilen tjekkes inden syn?

Vi kigger gerne din bil igennem inden syn, så du undgår ubehagelige overraskelser

Find dit lokale autoværksted

Har du styr på reglerne for stenslag, når din bil skal til syn?

Der er klare regler for, hvornår din forrude er lovlig. Derfor er det en god idé at tjekke da stenslag eller revner i forruden kan betyde, at din bil ikke er lovlig.

De nye synsregler siger, at der skal være frit udsyn til spejle samt at evt. stenslag og revner ikke må hæmme udsynet.

Bilen kan ikke gå gennem syn hvis stenslag og revner ses som en hindring indenfor førens synsfelt, eller hvis udsynet hæmmes i det område, der rengøres af bilens vinduesviskere.
Bilen kan heller ikke godkendes, hvis der er revner, misfarvning, stenslag eller andet, der kan ses som fejl, hvis de hæmmer udsynet.

Skader i bilens viskerfelt

Når din bil skal synes, er det din synsmand, der skal vurdere om en revne eller et stenslag er til gene for dit omsyn. Hvis din synsmand vurderer, at det er til gene, vil det udløse et omsyn. Derfor er det en god idé at få repareret evt. stenslag inden syn. Når du får repareret et stenslag, minimerer det også risikoen for at stenslaget udvikler sig til en revne.

Skader udenfor bilens viskerfelt

Hvis du har et stenslag eller en revne i forruden uden for bilens viskerfelt, og din synsmand vurderer at det skal udbedres, vil det som regl give en betinget godkendelse. Det betyder, at din bil ikke skal til omsyn, men at den først er lovlig når skaden er lavet. I den forbindelse forventes det, at du får lavet reparationen umiddelbart efter synet er foretaget.

Ud over stenslag og revner vil synsmanden også kigge efter misfarvninger eller andet, der kan gøre dit udsyn dårligt. 

Hvis du skal til Sverige og Tyskland, skal du være opmærksom på at de ikke accepteres, at have større skader i ruden.

DEL PÅ:

AutoPartner sender nyhedsbreve ca. 14 gange årligt med gode råd og tilbud.

Du kan selvfølgelig altid afmelde dig igen.

Tilmeld nyhedsbrev