I en travl hverdag kan det være svært at holde styr på alle bilerne i en virksomhed. Med det hurtige fejlmeldingssystem au2cloud sparer AutoPartner virksomhedsejere for både tid og penge.

Hvor mange stilladser passerer du, hvis du går en tur i en af de større byer i Danmark?
Nogle gange kan det føles som om, at der er hegn, afgrænsninger og byggearbejde i gang overalt. Vi river ned, renoverer og bygger nyt i et væk, og det betyder også at hos mange af landets
håndværkerfirmaer kan hverdagen være travl.

Det kender de i den grad til hos Høgh & Sønberg i Aarhus. De følger selvfølgelig alle sikkerhedsforanstaltningerne, men med omkring 90 igangværende opgaver af både mindre og større karakter og 35 håndværkerbiler kan det være svært at få tid til at eftergå firmaets biler.
“Der er selvfølgelig en håndværker, der kører i bilen og mærker efter, om den kører, som den skal. Men det ville være umuligt at tjekke alle bilerne hver dag, det har vi simpelthen for travlt til,” fortæller Thomas Maegaard-Jacobsen, kommunikationsmedarbejder fra Høgh & Sønberg.

au2cloud sørger for, at der bliver sendt beskeder fra bilernes fejlsystemer direkte til værkstederne, hvorefter værkstederne indkalder til syn, så fejlene kan blive fikset, før de gør stor skade. Samtidig gør au2cloud det muligt for en direktør at sidde på sit kontor og følge med i, hvor alle virksomhedens biler er. “De ser det kort, som man kender fra en GPS, og så kan de zoome ind og ud på kortet. Hvis det er en virksomhed i Storkøbenhavn, så kan direktøren måske se, at der er en klynge af virksomhedens biler omkring Rådhuspladsen. Så kan han zoome endnu mere ind og se, at en af bilerne for eksempel befinder sig ved Christiansborg,” siger kædechef for AutoPartner, René Lang.

au2cloud logger alle bilers ruter, så det bliver nemmere og hurtigere for virksomhederne at udstede fakturaer til deres kunder, da de kan dokumentere præcis, hvornår de har været hos kunderne. René Lang forklarer, at au2cloud opdateres hvert tiende sekund, så bilernes lokation altid er opdateret, og det kan være ret smart i en travl arbejdsdag.
“Hvis en tømrer for eksempel er på en opgave og opdager, at han mangler søm, så behøver han ikke spilde sin tid på at køre 25 kilometer til den nærmeste tømmerhandel. For med au2cloud kan hans chef se, at den nærmeste kollega måske kun er fem kilometer væk, og så kan tømreren jo bare køre derover og låne nogle søm,” fortæller René Lang.

DEL PÅ:

AutoPartner sender nyhedsbreve ca. 14 gange årligt med gode råd og tilbud.

Du kan selvfølgelig altid afmelde dig igen.

Tilmeld nyhedsbrev