Klip i kortet og 1.500 kr. i bøde

Folketinget besluttede i midt december 2018, at det fremover skal koste 1 klip i kørekortet og en bøde på 1.500 kr., hvis du benytter din mobil, mens du kører bil.

I samme omgang strammes reglerne for brug af navigationsudstyr, tablets og smarture, så de også bliver ulovlige at bruge, mens du kører bil. Det betyder, at kommunikationsredskaber, som betjenes med hænderne under kørsel, bliver ulovligt.
Tidligere har det kun været brug af mobilen, der har været omfattet af reglerne.

De nye regler træder i kraft i løbet af 2019.

Der gives færre bøder

Siden 2015 er antallet af bilister, der bliver taget i at bruge mobilen mens de kører bil faldet. Tilbage i 2015 blev der taget ca. 42.000 personer med mobilen i hånden mens de kørte i bil. I 2017 var tallet faldet til 20.000, men det er stadig mange og tallet skal længere ned.

Hvor langt kører du på en SMS?

Grunden til, at der er fokus på udstyr, der betjenes med hænderne under kørsel er, at det er vigtigt for din sikkerhed.

Rådet for Sikker Trafik har lavet en undersøgelse, der viser hvor langt du kører på en SMS. Kører du f.eks. 80 km/t og kigger ned på din mobil i 4 sekunder, for at læse en SMS, så svarer det til, at du har kørt 89 meter - uden at se på vejen*.
Kører du 50 km/ svarer det til 56 meter og ved 110 km/t kører du hele 122 meter, uden at se hvad der sker på vejen foran dig.

Selvom vi godt ved, at det kan være farligt, at være uopmærksom i trafikken, så kan de fleste af os alligevel ikke lade være med at tjekke vores telefon, indstille på radioen eller lede efter noget i bilen, når vi kører. Det er også grunden til, at det ikke kun er brug af mobilen under kørsel, der fremadrettet kan give et klip i kørekortet og en bøde.

 

*Kilde: https://www.sikkertrafik.dk/kampagner/koer-bil-naar-du-koerer-bil

Hvad ændres med den nye lov?

Selve straffen for at bruge sin mobil under kørsel ændres fra en bøde på 1.500 kr. til 1 klip i kørekortet samt en bøde på 1.500 kr.

Hvad er omfattet af de nye regler?

Tidligere har det kun været brug af mobil under kørsel, der har givet en bøde. Fremadrettet kommer reglerne til også at omfatte navigationsudstyr, tablets og smarture. 

DEL PÅ:

AutoPartner sender nyhedsbreve ca. 14 gange årligt med gode råd og tilbud.

Du kan selvfølgelig altid afmelde dig igen.

Tilmeld nyhedsbrev