Tyskland forhøjer bøder på færdselsforseelser og hastighedsovertrædelser

Fra d. 28. april 2020 blev det dyrt at overtræde færdselsloven i Tyskland.
Kører du i en by og overskrider hastigheden med over 21 km/t, så får du en bøde på 80 euro. Overskrider du hastigheden med 26 km/t, så lyder bøden på 100 euro. I begge tilfælde udløser det også en måneds kørselsforbud – også for udenlandske bilister.

Kører du i en by uden et gyldigt miljøzonemærkat, så får du nu også en bøde på 100 euro, hvor det før var 80 euro.

Derudover er bødetaksterne for at bryde parkeringsreglerne også steget.
Du skal være opmærksom på, at politiet i Tyskland har ret til at inkassere bøder, hvis du bliver stoppet.

Nye færdselsregler i Tyskland

Ud over at bøderne stiger, så er der også kommet nye regler, der skal være med til at forbedre trafiksikkerheden.

For lastbiler og busser
Kører du i Tyskland i en bus eller lastbil, der vejer over 3,5 tons, så må du fremover kun køre med op til 11 km/t, når du skal dreje til højre i et sving. Reglen er kommet for at mindske højresvingsulykker.

Når du møder en cyklist
Vil du overhale en cyklist, mens du kører i en by, så skal du holde 1,5 m. afstand, når du overhaler. Kører du udenfor en by og vil overhale en cyklist, skal du holde 2 m. afstand. Samtidig bliver der opsat nye skilte på forskellige strækninger, der viser, at man som bilist ikke må overhale cyklister og scootere.

Trafikalarmer er forbudte
En af de nye regler er også, at man ikke må benytte enheder, der advarer dig som bilist mod politiets fartkontrol. Gør du det alligevel, og bliver stoppet, koster det en bøde på 75 euro. Det gælder både ved APPs i mobilen, men også hvis din GPS har funktionen. Her er det vigtigt, at du husker at slå den fra, når du kører ind i Tyskland.

Øvrige færdselsregler

Selvom der er kommet mange nye regler, er der nogle, der stadig er de samme.

Miljøzoner
I flere tyske byer findes der miljøzoner. Zonerne vil være skiltet, og reglerne gælder hele døgnet. Det er kun lovligt at køre ind i en miljøzone, hvis du har et miljømærkat. Der findes både grønne og gule miljømærkater. De grønne mærkater opfylder kravene til EURO-4, 5 og 6, hvorimod det gule opfylder kravene til Euro-3.
I de fleste byer med miljøzoner er det kun tilladt at køre ind, hvis du har et grønt mærkat.
Tryk og se hvilke byer, der er miljøzoner.

Dieselforbud
Flere tyske byer har også indført dieselforbud. 
Tryk og læs mere

Mobiltelefoner og øvrig elektronik
Ligesom i Danmark er det heller ikke tilladt at bruge mobiltelefonen under kørslen.
I Tyskland er det ulovligt at benytte sin mobil under kørsel – både når den er håndholdt og fastmonteret. Du må selvfølgelig gerne kigge på din GPS, men du må ikke betjene den under kørsel. Det gælder både mobiler, tablet, GPS og smart watches. Det kan både give bøde og kørselsforbud.

Autostole
Du skal være opmærksom på, at der gælder andre regler i Tyskland for autostole.
Se reglerne her.

Lys
Det er et lovkrav at både lys og nummerplade ses tydeligt. Har du gods bag på bilen, er det en god idé at have en lygtebom og ekstra nummerplade på, så du ikke risikerer at få en bøde.

Promillegrænse
I Tyskland gælder samme regler som i Danmark med mindre, du har haft dit kørekort i under 2 år eller er under 21 år. Hvis det er tilfældet, så er promillegrænsen 0 for bilister

DEL PÅ:

AutoPartner sender nyhedsbreve ca. 14 gange årligt med gode råd og tilbud.

Du kan selvfølgelig altid afmelde dig igen.

Tilmeld nyhedsbrev