Gode råd til køreturen
Når du skal ud på en længere køretur, er det en god idé at tjekke bilen inden turen. En vedligeholdt bil holder længere og er mere pålidelig, når du skal ud på en lang køretur.
Skal bilen alligevel snart til service, kan det godt betale sig at gøre det inden ferien. Så er din bil tjekket igennem og klar til at ramme vejene.
Du kan også booke et biltjek hos dit lokale AutoPartner-værksted inden turen. Bilen bliver gået igennem, så du roligt kan køre af sted.
Find dit lokale AutoPartner-værksted her
Hvad skal jeg tjekke, inden du kører af sted?
Tjek altid oliestanden inden en længere tur, og tag evt. 1 liter olie med i bilen. Niveauet på olien skal være mellem minimum og maksimum på oliepinden. Vi anbefaler, at du har en ekstra liter olie til at påfylde med på turen, hvis det bliver nødvendigt. Det er vigtigt, at det er den rigtige type olie, så køb det gerne på dit værksted - vi sørger for, at det er den rigtige olie, som passer til din bil.
Tjek bilens dæk. Her skal du både tjekke mønsterdybden og dæktrykket. Det er nemlig ikke lige meget, hvor meget luft, der er i bilens dæk. Det forkerte dæktryk kan forårsage, at dækkene slides skævt, men det er også dårligt for din brændstoføkonomi. Vær også opmærksom på, at dæktrykket ofte skal være højere, når bilen er godt pakket. Du kan se, hvad dæktrykket skal være i bilens dørstolpe, på brændstofdækslet eller i instruktionsbogen
Det kan være forskelligt fra lande til lande. Skal du fx til Norge, skal du være opmærksom på, at de har et lovkrav omkring en mønsterdybde på min. 3 mm, hvorimod vi i Danmark kun har et lovkrav om 1,6 mm. Tjek derfor altid reglerne i det land eller de lande du skal køre i.
Tjek at bilens lygter virker. Det er vigtigt, at du kan ses i trafikken og en korrekt lygteføring, har også indvirkning på, hvor langt du kan se, når det er mørkt.
4 tips til lyset på din bil
Du skal også have et godt udsyn. Du tænker måske, at det har du allerede. At du sagtens kan se ud ad ruden, men det er vigtigt, at du rengør forruden indvending. Ja, det lyder måske mærkeligt, men der ligger sig trafikfilm på indersiden af forruden, og det kan godt genere dit udsyn i modlys. Derfor er det en god idé at pudse ruderne både indvendig og udvendig.
Tjek samtidig sprinklervæske og vinduesviskerne.
Husk at tage sikkerhedsveste med til alle passagerer i bilen samt en sikkerhedstrekant. Nogle lande kræver også, at du har et ekstra sæt pærer med i bilen.
Du kan se en liste over sikkerhedsudstyr samt færdselsregler i udlandet her.
5 gode råd til køreturen
Når du skal pakke bilen...
Du kender det sikkert godt. Der er ikke lige plads til bolden i bagagerummet, så du ligger den lige på hattehylden i stedet. Men det kan have katastrofale følger, hvis der sker en ulykke, og der ligger løse ting i bilen, der kan blive kastet rundt.
Derfor er det vigtigt, at du pakker bilen rigtigt.
Tunge ting skal altid pakkes lavt og længst fremme i bagagerummet. Det er bedst for sikkerheden.
Planlæg turen hjemmefra
Når du skal på bilture, er det en god idé at have kort eller GPS med. Husk at opdatere kortet på din GPS, da der kan være kommet en ny og bedre rute til din tur.
Samtidig bør du ikke lægge en alt for stram tidsplan. Det er bedre at tage sig god tid, da vejsituationen hurtigt kan ændre sig. Har du planlagt din tur for stramt, kan det hurtigt blive stressende, hvis du har en deadline, du skal nå.
Husk også at der skal være tid til pauser. Det er nemlig anstrengende at køre langt, så det er en god idé at få strakt benene og få frisk luft - specielt for børn, som hurtigt kan miste tålmodigheden. Måske føler du, at det er en kortere tur, I skal på, men for børn kan det føles uendeligt.
Hav mad og drikke med
Når du skal køre langt, er det vigtigt, at du også får rigeligt med væske. Tag derfor gerne en køletaske med drikkevarer og lidt mad med. Det er også rart at have med, hvis du havner i en lang kø.
Husk miljø og motorvejsmærkater
Skal du til Tyskland, når det bliver muligt igen, skal du huske at købe miljømærkater. Samtidig skal du være opmærksom på, at der er indført dieselforbud i flere tyske byer. Forbuddene kommer for at få forureningen i byerne ned, så de kan leve op til EU's grænseværdier.
Se hvilke byer det omfatter her: https://www.autopartner.dk/tips-tricks/tips/dieselforbud-i-tyskland
Hav godt udsyn bagud
På de tyske motorveje køres der hurtigere end på de danske, og det er derfor ekstra vigtigt, at du kan se ud af bagruden.
Sørg derfor for, at du har godt udsyn og kan se ud af både side- og bagspejl.