Gode råd til kør-selv-ferien

Når du skal ud på en længere ferietur, er det en god idé at tjekke bilen inden turen. En vedligeholdt bil holder længere og er mere pålidelig, når du skal ud på en lang køretur.
Skal bilen alligevel snart til service, kan det godt betale sig at gøre det inden ferien. Så er din bil tjekket igennem og klar til turen.

Du kan også booke et ferietjek hos dit lokale AutoPartner værksted inden turen. Så bliver bilen gået igennem, så du roligt kan køre afsted.
Find dit lokale AutoPartner værksted her

Hvad skal jeg tjekke inden ferien?

Tjek altid oliestanden inden en længere tur, og tag evt. 1 liter olie med i bilen. Niveauet på olien skal være mellem minimum og maximum på oliepinden. Vi anbefaler, at du har en ekstra liter olie med til at påfylde med på turen, hvis det bliver nødvendigt. Det er vigtigt, at det er den rigtige type olie, så køb det gerne på dit værksted - vi sørger for, at det er den rigtige olie, som passer til din bil.

Tjek bilens dæk. Her skal du både tjekke mønsterdybden og dæktrykket. Det er nemlig ikke lige meget, hvor meget luft, der er i bilens dæk. Det forkerte dæktryk kan forårsage, at dækkene slides skævt, men det er også dårligt for din brændstoføkonomi. Vær også opmærksom på, at dæktrykket ofte skal være højere, når bilen er godt pakket. Du kan se, hvad dæktrykket skal være i bilens dørstolpe, på brændstofdækslet eller i instruktionsbogen

Skal du til Norge, skal du være opmærksom på, at de har et lovkrav omkring en mønsterdybde på min. 3 mm, hvorimod vi i Danmark kun har et lovkrav om 1,6 mm. Tjek derfor altid reglerne i det land eller de lande du skal køre i.

Tjek at bilens lygter virker. Det er vigtigt, at du kan ses i trafikken og en korrekt lygteføring, har også indvirkning på, hvor langt du kan se, når det er mørkt.
4 tips til lyset på din bil

Du skal også have et godt udsyn. Du tænker måske, at det har du allerede. At du sagtens kan se ud ad ruden, men det er vigtigt, at du rengør forruden indvending. Ja, det lyder måske mærkeligt, men der ligger sig trafikfilm på indersiden af forruden, og det kan godt genere dit udsyn i modlys. Derfor er det en god idé at pudse ruderne både indvendig og udvendig.

Tjek samtidig sprinklervæske og vinduesviskerne.

Husk at tage sikkerhedsveste med til alle passagerer i bilen samt en sikkerhedstrekant. Nogle lande kræver også, at du har et ekstra sæt pærer med i bilen.
Du kan se en liste over sikkerhedsudstyr samt færdselsregler i udlandet her.

5 gode råd til køreturen

Når du skal pakke bilen...
Du kender det sikkert godt. Der er ikke lige plads til bolden i bagagerummet, så du ligger den lige på hattehylden i stedet. Men det kan have katastrofale følger, hvis der sker en ulykke, og der ligger løse ting i bilen, der kan blive kastet rundt.
Derfor er det vigtigt, at du pakker bilen rigtigt.
Tunge ting skal altid pakkes lavt og længst fremme i bagagerummet. Det er bedst for sikkerheden.

Planlæg turen hjemmefra

Når du skal på kør-selv-ferie, er det en god idé at have kort eller GPS med. Husk at opdatere din kortet på din GPS, da der kan være kommet en ny og bedre rute til din tur.
Samtidig bør du ikke lægge en alt for stram tidsplan. Det er bedre at tage sig god tid, da vejsituationen hurtigt kan ændre sig. Har du planlagt din tur for stramt, kan det hurtigt blive stressende, hvis du har en deadline, du skal nå.
Husk også at der skal være tid til pauser - både når du kører om natten og om dagen. Det er nemlig anstrengende at køre langt, så det er en god idé at få strakt benene og få frisk luft.

Hav mad og drikke med

Når du skal køre langt, er det vigtigt, at du også får rigeligt med væske. Tag derfor gerne en køletaske med drikkevarer og lidt mad med. Det er også rart at have med, hvis du havner i en lang kø.

Husk miljø og motorvejsmærkater

Skal du til Tyskland, skal du huske at købe miljømærkater. Samtidig skal du være opmærksom på, at der er indført dieselforbud i flere tyske byer. Forbuddene kommer for at få forureningen i byerne ned, så de kan leve op til EU's grænseværdier.
Se hvilke byer det omfatter her: https://www.autopartner.dk/tips-tricks/tips/dieselforbud-i-tyskland

Hav godt udsyn bagud

På de Tyske motorveje køres der hurtigere end på de danske, og det er derfor ekstra vigtigt, at du kan se ud af bagruden.
Sørg derfor for, at du har godt udsyn og kan se ud af både side- og bagspejl.

Har du børn med på ferie?

Der er forskellige regler for bl.a. autostole, når du kører i udlandet.
I både Tyskland og Schweiz skal børn under 12 år og under 150 cm. sidde i autostol eller på selepude – selvfølgelig tilpasset barnets størrelse.

I Østrig skal børn op til 14 år og under 150 cm. sidde i autostol eller på selepude.
Du skal være opmærksom på, at det er føreren af bilens ansvar, at et barn under 15 år er spændt rigtigt fast. Hvis du bliver stoppet, og det ikke er tilfældet, så koster det 1 klip i kørekortet.

Det er lidt anderledes end i Danmark. Her skal børnene nemlig kun være 135 cm. Før de må sidde uden selepude og autostol. I Finland, Storbritannien, Holland og Belgien er du dækket ind ved at følge de danske regler. Det betyder altså, at børn under 135 cm. skal sidde i autostol eller med selepude.

Er din autostol lovlig?

Din autostol er lovlig hvis den er ECE-godkendt. Det betyder, at der skal være et ECE-mærke på stolen. Mærket viser, at stolen lever op til EU’s krav.
ECE-44-03, ECE-44-04 og EVE-R-129 er lovlige.

Gode råd når børn skal med på turen

• Børnene skal sidde godt og kunne se ud ad vinduet.
Husk at børn under 135 cm. skal sidde i godkendte barnestole - BEMÆRK: der er særlige regler i udlandet
• Medbring puder og evt. tæppe hvis barnet bliver træt
• Hold hellere mange korte pauser end få lange
• Pas på varmen
• Husk at drikke vand og evt. juice
• Vær opmærksom på køresyge
• Husk køkkenrulle, våde klude og skiftetøj
• Musik og historier kan gøre, at turen ikke føles lang

DEL PÅ:

AutoPartner sender nyhedsbreve ca. 14 gange årligt med gode råd og tilbud.

Du kan selvfølgelig altid afmelde dig igen.

Tilmeld nyhedsbrev