4 tips til lys på din bil

Lystjek 

Lyset på din bil er vigtig for din sikkerhed. Derfor har vi samlet 4 tips til dig. Nogle af tingene kan du selv gøre, mens andre kræver, at du får hjælp af en mekaniker.

Er dit lys ikke i orden, kan det koste 1.000 kr. i bøde, så ud over at dit lys er vigtigt for din sikkerhed, så kan det også blive dyrt hvis der ikke er lys i pæren. Her kan du se, hvordan du tjekker, at dit lys virker, og hvordan du eventuelt kan justere det.

Lystjek

Det første du skal gøre, er at tjekke dit automatiske kørelys. Du kan nemlig ikke være sikker på, at det altid virker som det skal og derfor er det en god idé, at tjekke med jævne mellemrum. 
Du kan lave en manuel test ved at du tænder bilen og sørger for at lysets indstilling – der oftest sidder til venstre for rattet – står på 'Auto' eller ‘O’. Herefter kan du gå rundt om bilen, og se om lyset virker - husk at tjekke både foran og bagpå.

Justering

Hvis dit nærlys skal justeres, er det vigtigt, at bilen står helt plant og gerne ca. fem meter foran en mur. De fleste biler kan styre højden på bilens nærlys manuelt (oftest til venstre for rattet). Du kan også altid finde ud af, hvordan du gør i bilens manual. Når det er gjort, skal du sætte indstillingen på 0 eller neutral.

Måling

Nu skal du bruge et målebånd. Med det måler du fra jorden og op til midten af lygterne. Så skal du gå over til muren fem meter foran dig og gentage målingen. Dit nærlys bør her slutte fem cm under den oprindelige måling, for at lyset falder korrekt og undgår at blænde andre trafikanter. Hvis det ikke er tilfældet, bør du få din mekaniker til at justere lyset.

Bremse- og blinklys

Det kan være svært at vide, om dit blink- eller især bremselys virker efter hensigten. Hvis du er alene om at tjekke dine bremselygter, så parkér foran en butiksrude, så du kan se genskin fra alle dine bagerste lygter, når du træder på bremsen. Aktivér også tågebaglygten, og tjek baklyset, mens du alligevel sidder bag rattet.

Har du brug for hjælp?

Tryk her og tag fat i en af vores mange værksteder - de hjælper dig gerne.