SÅDAN BLIVER DINE FORLYGTER SOM NYE

Alt for få bilister har fokus på deres lygter, og det er en fejl, mener en ekspert i bilbelysning. Han forklarer her, hvordan du kan polere dine slidte forlygter, så vejen foran dig bliver oplyst igen.

En undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik kunne sidste år afsløre, af hele 70 % af danske bilister ofte møder biler med slukkede baglygter. Det er dog ikke kun baglygterne, som mange danskere ikke har fokus på. Det fortæller Anders Grønbech, der er Business Development Manager hos Lumileds, der markedsfører lyskilder fra Philips til blandt andet personbiler, motorcykler og lastbiler.
Ifølge ham er der mange bilister, som ikke er opmærksomme på det lys, deres forlygter udsender - det til trods for, at bilbelysning er en af de vigtigste sikkerhedsforanstaltninger, når vi sætter os bag rattet.

"Det er langt fra alle, der i det daglige tænker over lygterne på deres bil. De fleste går nok mere op i brede fælge,  automatgear og komfort. Især i byerne, hvor der er masser af gadebelysning, vil man typisk ikke skænke sine lygter eller pærer mange tanker - medmindre de er sprunget," siger han.

Lige meget hvor i landet man bor, bør man dog være særligt opmærksom på sin forlygter, for synger halogenpæren på sidste vers, eller er lygteglassene slidte og matte, så går man hurtigt på kompromis med sin trafikale sikkerhed.

"De fleste er klar over, at effekten med tiden går af pærerne i ens bil. De bliver slidte og outputtet bliver mindre. Samtidig vil både solens UV-stråler samt vind og vejr også slide på dine lygter, som med årene gulner og bliver matte. Det er uundgåeligt og begge dele forringer din og andres sigtbarhed i mørke," forklarer han.

DEL PÅ:

AutoPartner sender nyhedsbreve ca. 14 gange årligt med gode råd og tilbud.

Du kan selvfølgelig altid afmelde dig igen.

Tilmeld nyhedsbrev