Hvorfor skal en bil til service?

Vi kender det alle sammen - bilen kører fint og det virker ikke som om den fejler noget, så hvorfor skal den til service?

En bil har mange sliddele, der løbende skal udskiftes for at bilen ikke går i stykker. Derfor er det vigtigt, at din bil kommer til mekaniker, ellers kan det blive en dyr fornøjelse.
Alle biler, nye som ældre, skal serviceres ind imellem, derfor er det en god idé at sende bilen på værksted og få den tjekket, så det ikke istedet bliver til en stor og dyr reparation.

4 ting der kan ødelægge din bil hvis den ikke vedligeholdes

Bremsevæske 
Det lyder måske mærkeligt, men bremsevæsken på en bil kan godt blive dårlig. Hvis bremsevæsken bliver dårlig, kan det resultere i at bremsepedalen går i bund ved opbremsning, og bilen ikke bremser. Bremsevæske skal derfor skiftes hvert andet år.

Tændrør og tændkabler
Tændrør og tændkabler er afgørende for, at din motor kører som den skal. Hvis bilens tændrør ikke fungerer som de skal, går det ud over motorens ydelse og din brændstoføkonomi

Tandrem
Hvis din tandrem sprænger, kan det betyde at du skal have skiftet hele motoren. Derfor er det vigtigt at du overholder de serviceintervaller, der er for tandremsskift. Du kan se hvornår tandremmen skal skiftes i bilens servicebog.

Pollenfilter
Pollenfilter er en sliddel ligesom bilens bremser og viskerblade. Når et pollenfilter bliver stoppet eller bliver snavset, kommer der mindre frisk luft ud i kabinen. Det kan gøre dig sløv under kørslen, så du mister koncentrationen. 

Se her hvorfor dit airconditionanlæg skal vedligeholdes.