Tjek færdselsreglerne når du rejser til udlandet

Hvad skal du være opmærksom på, når du tager på vinterferie i udlandet?

Når du skal på ferie i udlandet, er det vigtigt, at du kender færdselsreglerne i det land, du kører i. Hvorfor? Fordi det ikke er samme regler, der er gældende i forskellige lande.
I Danmark er det f.eks. ikke et lovkrav, at du kører med vinterdæk om vinteren. Samtidig siger den danske lov også, at du skal have et dækmønster på min 1,6 mm, men i Norge er min. 3 mm. Dine dæk kan altså godt være lovlige i Danmark, uden at være det i andre lande. 
Det er derfor vigtigt, at du tjekker lovgivningen i de lande du kører i.

Sommer- eller vinterdæk?
Selvom der ikke er sne, bør du skifte til vinterdæk når temperaturen når 7 grader. Grunden er, at vinterdæk har en kortere bremselængde på kolde veje, og står bedre fast. Vinterdæk er nemlig lavet af et blødere gummi end sommerdæk, hvilket betyder, at sommerdækkene bliver hårde og stive når temperaturen kommer under 7 grader. Det betyder, at sommerdækkene får et dårligere vejgreb og derved øges bremselængden.

Motorvejsmærkater
I flere lande i Europa, skal man som billist have et mortorvejsmærkat i forruden. Har man ikke et mærkat, kan det straffes med bøde.

Nedenfor ses hvilke lande der kræver motorveTjek reglerne for vinterdæk herjsmærkat:
Østrig, Schweiz, Rumænien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien, Slovenien.

Mærkaterne til Schweiz og Østrig kan fås hos FDM.

Her kan du se reglerne for motorvejsmærkater, miljømærkater og sikkerhedsudstyr i udlandet.

Vinterkørsel i udlandet

Schweiz
Det er ikke påbudt at man skal have vinterdæk på, men hvis man ikke har det, kan man få en bøde.
Bemærk: Snekæder kan være obligatorisk i visse områder. Vær derfor opmærksom på, om der er skiltet med det.

Italien
I visse områder, som f.eks. Aostadalen (Val d'Aosta), er det et krav at bilen er monteret med vinterdæk fra d. 15. oktober til d. 15. april. Der vil dog være skiltet med det.
Pigdæk er tillads fra d. 15. november til d. 15. marts med en max hastighed på 120 km/t på motorvej og 90 km/t på andre veje. Pigdæk skal være monteret på alle 4 hjul.

Sverige
Der skal være monteret vinterdæk når der er vintervejr dvs. når vejene er våde, når der er sne eller is på vejene og hvis temperaturen er omkring 0 grader.
Pigdæk er kun tilladt fra d. 1. oktober til d. 15. april og skal være monteret på alle hjul og evt. trailer hvis de benyttes.

Vinterdækkene skal være M+S mærkede og have min. 3 mm dækmønster. Samtidig skal de være anført på en liste over vinterdæk, der kan ses på fdm.dk eller oresunddirekt.dk 
Vinterdækkene skal være produceret til vinterkørsel.

Norge
Der skal være monteret vinterdæk, pigdæk eller snekæder, når der er vintervejr. Mønsterdybden på dine dæk skal være min. 3 mm.
Vinterperioden er d. 15. oktober til den første søndag efter påske.

Når du kører i Norge, skal du være opmærksom på, at biler over 3.500 kg. kan risikere at blive afvist ved grænsen, hvis der ikke er snekæder i bilen. Det er især fordi det kan være svært at komme frem i fjeldområderne om vinteren.

Kører du på sommerdæk, så skal der monteres snekæder, hvis der er sne og is på vejene.

Tyskland
I Tyskland skal du have vinterdæk på når der er vintervejr. Pigdæk er forbudt, men snekæder kan være obligatoriske ved ekstreme vejrsituationer. Det er derfor en god idé at have snekæder med i bilen.

Nye regler i Tyskland
Hvis du skal til Tyskland, er det en god idé at tjekke, om dine vinterdæk er M+S mærket. Alle vinterdæk, produceret fra januar 2018 og frem, skal nemlig være mærket med et bjerg- og snefnugsymbol (3PMSF), når du kører i Tyskland.

Vinterdæk produceret senest december 2017, skal blot være M+S mærket.

Frankrig
Det er ikke et krav at køre med vinterdæk, men det anbefales når der er sne og is på vejene. Dækkene skal have et dækmønster på min. 3,5 mm.
Vinterperioden regnes fra den sidste lørdag før d. 1. november frem til den sidste søndag i marts.

Østrig
Der skal være monteret vinterdæk fra d. 1. november til d. 15. april, når der er sne eller is på vejene.

Vinterdækkene skal være M+S mærkede og have min. 4 mm dækmønster.
Sommerdæk kan accepteres, hvis man har snekæder på.

Har du bruge for nye vinterdæk, så kontakt dit lokale AutoPartner værksted for et tilbud.

Reglerne er sidst opdateret november 2017.