Kører du med det rigtige dæktryk?

Rigtig mange bilister kører med forkert dæktryk, og det kan have betydning for dit brændstofforbrug og sikkerhed. 

Det er en god idé at tjekke dit dæktryk med jævne mellemrum. Alle dæk taber nemlig dæktryk over tid.

Hvad betyder det for min sikkerhed?

Bilens køre- og bremseegenskaber påvirkes af dæktrykket. Kører du med for lavt dæktryk, så risikerer du at miste kontrollen over bilen ved hårde opbremsninger, og der er også risiko for skader på dækket. Samtidig påvirkes dækkets levetid, hvis du kører med forkert dæktryk.

Hvad betyder det for mit brændstofforbrug?

Et dæktryk der er for lavt med f.eks. 0,5 bar vil typisk øge brændstofforbruget. Det er fordi rullemodstanden bliver større, når du kører med for lavt dæktryk. 

Hvor ser jeg det rigtige dæktryk?

Du kan se hvilket dæktryk, du skal køre med i instruktionsbogen til din bil. Ofte står det også på et mærkat i tankdækslet eller på dørstolpen. 
Her skal du være opmærksom på, at der er forskel på dæktrykket alt efter hvor læsset bilen er.

Siden 2014 har alle nye personbiler, solgt i EU, været udstyret med et automatisk dæktryk overvågningssystem kaldet TPMS. TPMS står for "Tire Pressure Monitoring System" og er et system, der holder øje med dæktrykket på alle 4 hjul. Det er altså et system, der giver dig besked hvis der sker et tryktab på over 20 % ekker ved et dæktryk på under 1,5 bar.

Hvad betyder for lavt dæktryk?

For lavt dæktryk betyder, at dækket kan blive for varmt og derfor er der øget risiko for skader på dækket. Det betyder også, at bilen bliver ustabil og ikke har den bremsekraft, som den skal have. Samtidig slides dækkene hurtigere.

Læs også om EU mærkning af dæk - TRYK HER...