Er helårsdæk noget for dig?

Når det drejer sig om dæk, er det store spørgsmål som regel, om du skal vælge sommer- og vinterdæk eller helårsdæk. Der kan være flere fordele ved begge dele, og ofte handler det om dit kørselsbehov, samt hvor du kører.

Vi har samlet fordele og ulemper ved sommer-, vinter- og helårsdæk her.

Er du fortsat i tvivl om, hvad du skal vælge, så hjælper en af vores erfarne mekanikere dig gerne.

Fordele ved helårsdæk

Med helårsdæk slipper du for at skifte mellem sommer- og vinterdæk hvert år. Med de nye helårsdæk, der bliver produceret, kan du bruge 1 dæk hele året. Grunden er, at vinteren som regel er hårdere nordpå eller når du skal sydpå til skisportsstederne. Danmark har dog ofte en mild og våd vinter, og derfor kan helårsdæk godt bruges. Helårsdæk er derfor bedre at køre med om vinteren herhjemme i Danmark i forhold til sommerdæk.

Ulempen ved helårsdæk

Vinterdæk har stadig bedre egenskaber på sne- og isdækkede veje. Så hvis du vil være helt på den sikre side, og skal du på kør-selv-skiferie, er det fortsat en god idé at skifte til vinterdæk, selvom du kører på helårsdæk. I nogle lande er det også et lovkrav, at du kører med vinterdæk i vinterperioderne. Her går det altså ikke at have helårsdæk. Derfor afhænger dit valg meget af dit behov.

Derudover står helårsdæk ikke helt lige så godt fast på tør vej som sommerdæk.

Se hvorfor du skal vælge sommerdæk her

Se hvorfor du skal vælge vinterdæk her

Helårsdæk er M+S mærket

M+S står for Mud+Snow og et helårsdæk er M+S mærket ligesom vinterdæk. Med helårsdæk har dækproducenterne kombineret egenskaberne for sommer- og vinterdæk i ét dæk. Du skal dog være opmærksom på, at selvom et helårsdæk er M+S mærket, så betyder det ikke, at de er lige så gode som de bedste vinterdæk. Derfor anbefaler vi fortsat, at du benytter vinterdæk, hvis du skal til udlandet på skiferie – det kan også være et lovkrav i det land, du kører til.

Se hvor du skal have monteret vinterdæk her.