Tjek færdselsreglerne når du rejser til udlandet

Når du skal på ferie i udlandet, er det vigtigt, at du kender færdselsreglerne i det land, du kører i. Nedenfor finder du nogle af reglerne for kørsel i Europa.

Sikkerhedsudstyr i udlandet

Her kan du se hvilket udstyr det er obligatorisk at du har med i bilen på din bilferie i udlandet.
Klik på nedenstående link og se om du skal have en sikkerhedsvest eller en advarselstrekant med i bilen.

Se mere om sikkerhedsudstyr i udlandet her

Se nogle af de vigtige krav til vinterudstyr til bilen i Europa fra FDM, samt hvornår man må/skal køre med vinterdæk nedenfor.

Se krav hos FDM til vinterudstyr til bilen i Europa her

Dokumenter

På ferie i udlandet skal du huske at medbringe:

  • Pas
  • Registreringsattest - en oversættelse ved rejse til Hviderusland, Moldova, Rusland og Ukraine.
  • Kørekort
  • Det grønne kort (forsikringspolice) - Til Polen kræves to kort
  • Det røde SOS kort
  • Sygesikringsbevis - både gult og blåt
  • Evt. supplerende rejseforsikring
  • Internationalt kørecertifikat
  • DK-Skilt - mindst 11,5 x 17,5 cm.
  • Motorvejsmærkat
  • Miljømærke


Dokumenterne efterlades, ligesom værdigenstande, aldrig i bilen.

Motorvejsmærkater

I flere lande i Europa, skal man som billist have et mortorvejsmærkat i forruden. Har man ikke et mærkat, kan det straffes med bøde.

Nedenfor ses hvilke lande der kræver motorvejsmærkat:
Østrig, Schweiz, Rumænien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien, Slovenien.

Mærkaterne til Schweiz og Østrig kan fås hos FDM.

Se mere om motorvejsmærkater her


Tyskland

Miljømærkat
I bl.a. Berlin, Hannover og Köln er der indført miljøzoner. Her skal din bil være mærket med en miljømærkat. Flere byer i Tyskland forventes at få indført miljøzoner i fremtiden.

Her kan du se miljøzoner i Tyskland.

Miljømærkaterne kan bl.a.købes på TÜV-stationer og DEKRA-værksteder i Tyskland.

Dæk
I forbindelse med kørsel i Tyskland, er det et krav, at bilen er udstyret med dæk, der passer til føret. Bilen skal altså være udstyret med vinterdæk, når der er sne og is. Vinterdækkene skal have et slidbanemønster på minimum 4 millimeter. Dækkene skal være mærket med M+S samt et bjergtop-symbol med et snefnug.
Det er forbudt at køre med pigdæk i Tyskland, men snekæder er tilladt.

Færdselsregler

Promillegrænsen i Tyskland er 0,5. Dog er promillegrænsen 0 for personer under 21 år eller personer, der har haft kørekort i under 2 år.

Politiet har mulighed for at opkræve bøder på stedet.

Køb miljømærkat hos FDM


Italien

Miljøzoner
Nedenstående byer har fået indført miljøzoner:
Rom, Trieste, Milano, Lucca, Palermo, Rimini, Napoli, Pordenone, Firenze, Verona, Reggio Calabria, Brescia, Torino, Asti, Bari, Bologna, Pescara, Ferrara, Bolzano, Venedig, Reggio Emilia, Alessandria, Cagliari, e AP Viterbo, Messina, Forli', Modena, Perugia, Novara, Genova, Assisi, Gaeta, Siena, Pisa, Parma, Sesto Fiorentino, Padova. Alghero (Sardinien).

Reglerne for miljøzonerne i de forskellige italienske byer, kan være forskellige. Se mere omkring byernes miljøzoner på www.ztl-italia.blogspot.com

Miljømærkater fåes i Italien i tobakskioskerne.

Vær opmærksom på p-pladserne
I bl.a. Milano er p-pladserne mærket i forskellige farver. Nogle både kan være blå og er for kvarterets indbyggere, mens de gule båse er til gæster.


Tjekkiet

Fartgrænser
Maksimale hastigheder:
Motorvej - 130 km/t
Byområde - 50 km/t

· Udenfor byområde - 90 km/t

Færdselsregler
Tjekkiet har en nul-tolerance overfor alkohol og euforiserende stoffer. Overtrædelse kan straffes med fængsel og bøde.
Tjekkiet har indført aldersgrænse for passagerer på forsædet. Grænsen er 15 år og 150 cm høj.

Motorvejsmærkater
Når du kører på mortorvejene i Tjekkiet, skal du sætte et motorvejsmærkat i forruden som bevis på, at du har betalt motorvejsafgift. Mærkatet kan købes på tankstationer og posthuse.


Schweiz

Færdselsregler
Promillegrænsen er 0,5
Advarselstrekant er obligatorisk og skal medbringes.

Motorvejsmærkater
I forbindelse med kørsel på motorveje, skal man betale en motorvejsafgift. I den forbindelse får man et motorvejsmærkat.
Ved betaling af afgiften får man et klistermærke, som skal anbringes på vindspejlets inderside. Ved grænseovergange ad motorveje, vil tolderne automatisk påsætte mærkatet.

Vinterkørsel
Kørsel med pigdæk er kun tilladt, hvis dækkene er godkendte i Danmark. Det er forbudt at køre på motorvej og motortrafikvej med pigdæk, der er dog undtagelser. Hvis bilen har monteret pigdæg, skal der være et mærkat, der markerer dette, samt et mærkat med »80 km/t«.


Frankrig

Færdselsregler
Promillegrænsen er 0,5.
Der er obligatorisk at have en advarselstrekant med i Frankrig.
Politiet har ret til at opkræve bøder på stedet.

Motorvejsmærkater

I Frankrig skal der betales en motorvejsafgift. På www.autoroutes.fr kan du downloade en pdf med priser.

Vinterkørsel

Kørsel med pigdæk er tilladt fra d. 11. november og frem til den første søndag i marts. Bilen skal være mærket med et mærkat med »90 km/t«.

Parkering
I forskellige franske byer, er der oprettet "blå zoner", hvor man kun må parkere, hvis man har en speciel tilladelse. Tilladelsen kan fåes på tankstationer og større hoteller.