6 tips til at gøre din bil sommerklar

Autopartner Sommer 

Nu når sommeren er over os, er det tid til at gøre bilen sommerklar.

Lak
Solens UV-stråler brænder lakken i stykker og gør, at lakkens partikler falmer. Det kan du afhjælpe ved at rense og polere din bil. Polering hjælper med at genopbygge lakken, så den beholder sin glans.

Vask
Inden du går i gang med poleringen af din bil, er det vigtigt at vaske bilen grundigt. Brug en blød svamp og en god autoshampoo til at vaske din bil. Vær opmærksom på at du ikke bruger en autoshampoo med voks. 

Hvis du opdager flyverust på bilen, så kan det fjernes med 10 % oxalsyreopløsning, men pas på du ikke ridser lakken.

Polering
Du kan sagtens polere din bil uden maskiner, men det kræver en del arbejde og bløde klude.
Brug en microfiber applikator eller klud, når du skal polere din bil. Når du er færdig med den første grundlæggende polering, skulle lakken på din bil gerne stå flot og blank.

Til slut skal du give bilen en voksbehandling.

Stenslag
Tjek din forrude samt lakken på din bil for stenslag. Et stenslag i lakken kan samle rust, og det er vigtigt at få det fjernet, inden det spreder sig.

Vær opmærksom på de nye synsregler i forbindelse med stenslag i forruden.
Hvis du er i tvivl, om din bil lever op til de nye synsregler, kan du se dem her.
Du kan også altid få det tjekket hos dit AutoPartner værksted.

Væsker
Husk at tjekke olien på din bil.
Løber din bil tør for olie, kan det blive dyrt i reparationer.
Når du alligevel har motorhjelmen åben, bør du tjekke kølervæske og fylde sprinklervæske på.

Viskerblade
Synes du, at dine viskerblade ikke visker ordentligt, kan det være en god ide at tjekke, om de bare er beskidte. Det gør du ved at tage en klud med sæbevand og trække kluden hen over viskerbladene, indtil der ikke længere kommer en sort streg på kluden.

Det er en god ide, at få din mekaniker til at tjekke:
- Bremser
- Hjulophæng
- Airconditionanlæg
- Airbags